Pokaluddeling i SIF Håndbold

Håndboldsæsonen er ved at gå på held og vi traditionen tro har vi uddelt årets pokaler i Stilling IF Håndbold.

I år gik pokalerne til følgende spillere og trænere/ledere:

Årets spiller:

Årets spiller er i år Patrick Knudsen, målmand for U18 drenge.

Han har de sidste par sæsoner gået på efterskole og har derfor været udfordret af ikke at kunne deltage i alle træninger – men har flere gange fået forældrene til at hente/bringe midt på ugen samt altid fået fri fra efterskolen til træningskampe/midt uge kampe.

Han møder altid op til kamp med godt humør og yder en max indsats til alle kampe.

Han er meget vellidt blandt de andre spillere og formår uden de store armbevægelser at dirigere med forsvaret/holdet, selvom han er en person af stille natur. Han er en helt essentiel spiller for holdet.

Året Træner:

I år gik Årets Træner Pokal til Casper Kvitzau – træner for U10 drenge.

Han har gennem de sidste år stået for en engageret, solid og teknisk god træningsindsats, hvor han er god til at inspirere sine spillere. Selvom han i år har haft lidt udfordringer med sine 2 hold, hvor der har været noget niveau forskel mellem de to hold, han har kæmpet en brav kamp for at få tingene til at lykkedes – og han har løst opgaven fremragende. Casper har skabt et godt træningsmiljø, hvor der både er plads til bredden, nye spillere og samtidig har han formået at spille et hold i A rækken her efter jul.

Årets Initiativtager:

Valget til året initiativtager er i den forgange sæson faldet på en gruppe meget engagerende trænere/ledere, der egenhændigt har taget initiativ til at starte Minihåndboldskole op i Stilling IF regi.

Året Initiativtager Pokal er tildelt til Tina Moesgaard. Dorthe Hartmann, Hans Kastbjerg og Boris Hoyer Mathiasen.

Med opstart af Minihåndboldskolen har vi nu også et tilbud til nogle af vores mindste spillere, så de kan komme i klubben og lege, spille bold og hygge sig i et par dage.

Det er af meget høj værdi for vores klub, at vi tilbud også til de mindste børn i området, da det jo er fundamentet for klubben i årene fremover.

Et kæmpe tillykke til Patrick, Casper, Tina, Dorthe, Hans og Boris. Dorthe og Boris var desværre forhindret ved præmieoverrækkelsen i forbindelse med dagens træning.