Udendørssæsonen er slut – vi spiller videre i Stilling Hallen

De faste udendørsaktiviteter er slut for i år, men vi har stadig gang i ketsjere, bat og bolde. Vintersæsonen med pickleball og skumtennis i Stilling Hallen er i gang, og denne weekend kan du være med både lørdag og søndag.

Begge tilbud er for børn, voksne og familier, og der er plads til både begyndere og øvede.

Lørdag den 14. november kl. 11.00–12.00: Pickleball & skumtennis med Peter

Vi spiller begge dele og hjælper med de grundlæggende slag og regler, så man kan spille kamp og få nogle gode dueller. Børn fra cirka 7 år og voksne kan være med.

Søndag den 15. november kl. 9.30–11.00: Familieskumtennis med Lasse

Her er skumtennis i centrum med lidt mere struktureret træning, øvelser og spil for både børn og voksne.

Har du ikke prøvet skumtennis endnu, er det værd at give et skud. Slagene, bevægelserne og duellerne minder overraskende meget om almindelig tennis – det føles næsten som at fortsætte tennissæsonen indendørs.

Vi spiller de fleste lørdage og udvalgte søndage, når hallen er ledig.

Kom alene, sammen med en ven eller med familien. Vi har bat, ketsjere og bolde klar og glæder os til at se jer i hallen!