Om SIF

  • Om SIF
  • FU og hovedbestyrelsen
  • Formandsberetning
  • Vedtægter
  • Politikker
  • Sådan finder du os

Stilling IF er en flerstrenget idrætsforening og består af et Forretningsudvalg og et antal selvstændige afdelinger med hver deres bestyrelse og selvstændig økonomi.

Den daglige ledelse af foreningen varetages af Forretningsudvalget, og hver afdeling ledes af en afdelingsbestyrelse.

Hovedbestyrelsen består af Forretningsudvalget og formanden fra hver afdeling. Hovedbestyrelsen koordinerer alle fælles anliggender og samarbejdet mellem afdelingerne samt virker som koordinerende organ for disse.

Forretningsudvalget

Formand

Søren Gehrt

Næstformand

Jan Erik Andersen

Hovedkasserer

Ann Korshøj

Sponsoransvarlig

Ledig

Ungeudvalgsformand

Anne Møller Kristensen

Klublokaleansvarlig

Jan Erik Andersen

Medlem

Boris Hoyer Mathiasen

Medlem

Connie Andersen

FormandSøren Gehrt+45 28 19 16 47Send mail
NæstformandJan Erik Andersen+45 26 86 39 10Send mail
HovedkassererAnn Korshøj+45 30 80 72 32Send mail
SponsoransvarligLedig – skal det være dig?
UngeudvalgsformandAnne Møller Kristensen+45 28 91 13 32Send mail
KlublokaleansvarligJan Erik Andersen+45 26 86 39 10Send mail
MedlemBoris Hoyer Mathiasen+45 40 16 89 21Send mail
MedlemConnie Andersen+45 21 42 94 96Send mail

Hovedbestyrelsen

FormandSøren Gehrt+45 28 19 16 47Send mail
NæstformandJan Erik Andersen+45 26 86 39 10Send mail
HovedkassererAnn Korshøj+45 30 80 72 32Send mail
SponsoransvarligLedig – skal det være dig?
UngeudvalgsformandAnne Møller Kristensen+45 28 91 13 32Send mail
KlublokaleansvarligJan Erik Andersen+45 26 86 39 10Send mail
MedlemBoris Hoyer Mathiasen+45 40 16 89 21Send mail
MedlemConnie Andersen+45 21 42 94 96Send mail
BadmintonJesper Leth Musaeus+45 27 21 26 33Send mail
CykelklubPia Koch Justesen+45 20 87 91 90Send mail
FitnessMads Due Thomsen+45 60 20 40 60Send mail
FodboldNicolai Simonsen+45 22 59 91 18Send mail
GymnastikMalene Eistrøm Begborg+45 26 36 97 62Send mail
HåndboldStella Bodal Petersen+45 23 82 57 56Send mail
LøbeklubJesper Damgaard Kristensen+45 26 73 80 32Send mail
TennisPeter Schultz+45 26 21 88 92Send mail

Beretning fra hovedformanden 2024

Det er en meget stolt og glad hovedformand, der skriver sin beretning om året der er gået. Vi har en forening, der fungerer. Stemningen er god, når vi har hovedbestyrelsesmøder er det samarbejdende og glade formænd jeg møder. Alle er konstruktive, og afdelingerne prøver at hjælpe hinanden på kryds og tværs.

I FU er stemningen også god, vi er ikke enige om alt, og det er nok meget godt. Vi har folk med forskellige kompetencer, og forventer at udvide FU med endnu et medlem.

Når vi har møder med skolen, er det lige før at vi er blevet bedste venner. Vi er blevet kontaktet af kommunen, om det nu også kan passe, at stemningen er skiftet. Og det kan det.

Her i foråret overgår driften af bygningerne ved Stilling skole, til en central styrelse. Vi kommer til at miste de lokale pedeller, Tommy er allerede stoppet. Det bliver spændende, men forhåbentligt på den gode måde.

Vi har fået et dynamisk kraftcenter i FU, Anne vores kommunikationsafdeling. Udover at have hævet kommunikationen til nye højder, er hun også arkitekten bag børn og unge holdet. Et fantastisk tiltag, som har godt fat i de unge, som ikke nødvendigvis er medlemmer af Idrætsforeningen.

Vi har også fået en beachvolley bane, måske bliver det en selvstændig afdeling på et tidspunkt, under alle omstændigheder håber vi at mange får glæde af banen.

Noget der har været med til at ændre stemningen, er vores renoverede klublokaler. Nu har vi et sted, man har lyst til at være, det giver sammenhold. Det har været en stor og dyr omgang, men vi er frygtelig stolte af resultatet. En af de store fordele, er ”briksystemet” som gør at vi ikke er afhængige af skolen, for at bruge klublokalet.

Stilling IF har taget initiativ til at mødes med andre foreninger i lokalsamfundet, så vi kan blive bedre sammen og ikke konkurrerer mod hinanden.

Der er også gang i projekter med DGI. Når vi har noget mere konkret, vil det blive meldt ud.

SIF’s venner holdte halbal i efteråret, dejligt at den gamle tradition blev prøvet af igen. Vi ser frem til at høre om resultatet.

Jeg forventer at Stilling IF kommer til at vokse på medlemstallet og at Klublokalet, kan blive et lokalt kraftcenter, med mange forskellige brugere. Har du en god idé, så skriv til os, vi er meget lydhøre.

Venlig hilsen

Søren Gehrt, Hovedformand.

Vedtægter

for

Stilling Idrætsforening (Stilling IF/SIF)

(herefter kaldet foreningen)

§ 1 Navn og hjemsted

Stk. 1: Foreningens navn er Stilling Idrætsforening og drives tillige under Stilling IF og SIF. Foreningen er stiftet i 1930.

Stk. 2: Foreningens hjemsted er Skanderborg Kommune.

§ 2 Formål

Stk. 1: Foreningen har til formål at fremme medlemmernes interesse i at dyrke idræt, bl.a. håndbold, fodbold, badminton, gymnastik, fitness, tennis og løb. Hovedbestyrelsen kan beslutte at afprøve andre aktiviteter.

Stk. 2: Foreningens primære fokus er på breddeidræt i lokalsamfundet.

Stk. 3: Foreningen har også til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv i foreningen og fremme medlemmernes lyst til at engagere sig samt tage et medansvar i foreningen gennem folkeoplysende aktiviteter. Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag.

Stk. 4: Foreningen varetager de fælles interesser, som foreningens afdelinger har.

Stk. 5: Foreningen kan tillige tage initiativ til aktiviteter, som styrker lokalsamfundet.

§ 3 Foreningens opbygning

Stk. 1: Foreningen udgøres af et forretningsudvalg og et antal selvstændige afdelinger. Disse vedtægter er gældende for såvel forretningsudvalget som de selvstændige afdelinger i foreningen.

Stk. 2: De idrætsgrene, der udøves under foreningen, organiseres i de selvstændige foreninger, betegnet afdelinger, med hver deres bestyrelse og selvstændig økonomi. Forretningsudvalget er i forhold til afdelingerne en selvstændig juridisk enhed.

Stk. 3: Den daglige ledelse af foreningen varetages af forretningsudvalget, og hver afdeling ledes af en afdelingsbestyrelse. I hovedbestyrelsen koordineres alle fælles anliggender og samarbejdet mellem afdelingerne samt virker som koordinerende organ for disse.

Stk. 4: For såvel forretningsudvalget som afdelingerne er generalforsamlingen øverste myndighed.

Stk. 5: Forretningsudvalget kan oprette udvalg til varetagelse af specifikke opgaver. En afdelingsbestyrelse kan ligeledes oprette udvalg til lignende formål.

§ 4 Tilhørsforhold til andre organisationer

Stk. 1: Foreningen er tilsluttet DGI og er underlagt denne organisations regler og bestemmelser.

Stk. 2: Afdelingerne kan tilknyttes et specialforbund under DIF.

Stk. 3: Foreningens indmeldelse og udmeldelse af DGI skal godkendes på generalforsamlingen.

§ 5 Medlemsforhold

Stk. 1: Foreningen består af aktive og passive medlemmer, der tilslutter sig foreningens formål og betaler kontingent for en periode fastsat af de enkelte afdelingsbestyrelser.

Stk. 2: Aktive og passive medlemmer kan være medlem af en eller flere afdelinger. Aktive og passive medlemmer optages i de enkelte afdelinger.

Stk. 3: Optagelse af umyndige personer som medlemmer af foreningen kræver samtykke fra forældre/værge. Betaling af medlemskab betragtes som samtykke.

Stk. 4: Kvittering for betalt kontingent er samtidig medlemsbevis. Intet medlem kan deltage i nogen aktivitet i foreningens afdelinger, hvis forfaldet kontingent ikke er betalt.

Stk. 5: Manglende betaling af kontingent betragtes som udmeldelse.

Stk. 6: Hovedbestyrelsen kan udpege æresmedlemmer. Æresmedlemmer deltager kontingentfrit i afdelingernes aktiviteter, og kontingent betales af forretningsudvalget til den enkelte afdeling.

Stk. 7: Ethvert aktivt medlem har ret til at anvende foreningens faciliteter og deltage i dens aktiviteter og tilbud. Anmodning om medlemskab behandles af den enkelte afdeling.

Stk. 8: Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens og afdelingernes vedtægter og øvrige bestemmelser. Medlemmerne er endvidere forpligtet til at overholde de regler og bestemmelser, som er fastsat af den organisation, som foreningen eller en afdeling er tilsluttet.

§ 6 Kontingent

Stk. 1: Kontingent for aktive og passive medlemmer fastsættes af de enkelte afdelingsbestyrelse for et år ad gangen. Afdelingsbestyrelser fastsætter opkrævningsform og betaling sker til de enkelte afdelinger. Afdelingsbestyrelsen fastlægger tillige minimum for kontingentperiode. Passive medlemmer er støttemedlemmer i den enkelte afdeling.

Stk. 2: Der kan fastsættes forskellige kontingenter for konkrete grupper af medlemmer, herunder aldersbestemt kontingent for aktive, kontingent for passive medlemmer og eventuelt helt eller delvist frikontingent for grupper af ledere. Endvidere kan afdelingsbestyrelsen fritage et medlem for betaling af kontingent, såfremt særlige forhold taler for det.

Stk. 3: Hvis et medlem ikke betaler kontingent rettidigt, og ikke har betalt efter at være blevet rykket, slettes den pågældende som medlem, og medlemmet er udmeldt af foreningen. Sådant ophør af medlemskabet kan ikke kræves indbragt for generalforsamlingen.

Stk. 4: En udmeldelse i løbet af en sæson er muligt, men der   refunderes ikke kontingent i forbindelse med udmeldelsen.

Stk. 5: Ingen, der er i kontingentrestance til en afdeling i foreningen, kan optages i en anden afdeling, før restancen er betalt.

§ 7 Udelukkelse og eksklusion

Stk. 1: Udelukkelse og eksklusion afgøres af afdelingsbestyrelsen.

Stk. 2: Til eksklusion, der ikke skyldes kontingentrestance, kræves 2/3 af afdelingsbestyrelsen medlemmer stemmer for eksklusionen. Inden afdelingsbestyrelsen træffer sin afgørelsen, skal det pågældende medlem have haft lejlighed til at fremkomme med sit syn på sagen på et dertil indkaldt afdelingsbestyrelsesmøde.

Stk. 3: Udelukkelse og eksklusion kan prøves i hovedbestyrelsen. Indtil hovedbestyrelsen beslutning foreligger, er medlemmet suspenderet fra deltagelse i afdelingens aktiviteter.

Stk. 4: Til stadfæstelse af eksklusion af hovedbestyrelsen kræves almindeligt flertal blandt de fremmødte.

Stk. 5: Et medlem, der er ekskluderet af andre grunde end kontingentrestance, kan kun genoptages som medlem af afdelingen efter godkendelse af alle medlemmer af afdelingsbestyrelsen.

Stk. 6: En eksklusion af en afdeling har kun virkning i den pågældende afdeling.

Stk. 7: Hvis hovedbestyrelsen finder, at en eksklusion er af afgørende betydning for foreningens omdømme, kan hovedbestyrelsen foretage eksklusion uden indstilling fra afdelingsbestyrelsen. En eksklusion skal dog altid drøftes med den enkelte afdeling inden eksklusionen finder sted.

§ 8 Generalforsamling

Stk. 1: Generalforsamlingen er den højeste myndighed i foreningens anliggender.

§ 9 Forretningsudvalget

Stk. 1: Generalforsamlingen vælger et forretningsudvalg, der består af en hovedformand, hovedkasserer og mindst yderligere 2 medlemmer. Alle medlemmer vælges for to år ad gangen efter den i § 14 stk. 1 anførte turnus. Der vælges desuden én suppleant for et år ad gangen.

Stk. 2: Forretningsudvalget varetager den daglige ledelse af foreningen efter en af hovedbestyrelsen godkendt forretningsorden. Formand og hovedkasserer vælges på generalforsamlingen og derudover konstituerer Forretningsudvalget sig selv. Forretningsudvalget repræsenterer foreningen udadtil.

Stk. 3: Ved eventuel stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 4: Forretningsudvalget udarbejder forslag til oprettelse af nye afdelinger.

§ 10 Hovedbestyrelsen

Stk. 1: Hovedbestyrelsen består af forretningsudvalget og formanden for hver afdelingsbestyrelse.

Stk. 2: Afdelingsbestyrelsen kan beslutte, at en anden fra afdelingsbestyrelsen end formanden deltager fast i hovedbestyrelsen. Såfremt en afdelingsformand afgår i utide, uden at der vælges en anden formand, udpeger afdelingsbestyrelsen et andet afdelingsbestyrelsesmedlem til at indgå i hovedbestyrelsen. Såfremt en afdelingsformand er forhindret i at deltage i et møde, deltager et andet afdelingsbestyrelsesmedlem.

Stk. 3: Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af dens medlemmer er til stede. Hver afdeling har én stemme, og medlemmerne af forretningsudvalget har hver en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 4: Hovedbestyrelsen godkender en forretningsorden, hvori opgavefordelingen mellem hovedbestyrelsen, forretningsudvalget og de selvstændige afdelinger er beskrevet. I denne forretningsorden fastlægges regler for afholdelse af hoved- og afdelingsbestyrelsesmøder.

§ 11 Afdelingerne

Stk. 1: Afdelingsbestyrelsen vælges på generalforsamlingen.

Stk. 2: Hver afdeling ledes af en afdelingsbestyrelse bestående af mindst 5 medlemmer og 2 suppleanter.

Stk. 3: Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år, så hvert år er valg af halvdelen af afdelingsbestyrelsen. Formand og kasserer bør ikke være på valg i samme år.

Stk. 4: Senest 14 dage efter generalforsamlingen konstituerer afdelingsbestyrelsen sig med minimum formand og kasserer. Det er et krav, at der i afdelingsbestyrelsen er et entydigt ansvar for afdelingens ledelse og økonomi i forhold til hovedbestyrelsen.

Stk. 5: Afdelingen skal efter konstituering fremsende afdelingens ansvarsfordeling til forretningsudvalget. I forretningsordenens appendiks medtages alle afdelingernes ansvarsfordeling.

Stk. 6: Afdelingernes selvstændighed indebærer, at hver afdeling selv træffer alle beslutninger, der vedrører den pågældende aktivitet, medmindre andet fremgår i disse vedtægter. Afdelingerne indgår i foreningens fællesskab og holder hovedbestyrelsen behørigt orienteret. Afdelingen skal i sit navn anvende foreningens navn og logo.

Stk. 7: Afdelingsbestyrelsen disponerer økonomisk inden for afdelingsbudgetter, der årligt forelægges generalforsamlingen til godkendelse.

Stk. 8: Større investeringer udover det godkendte budget, skal forelægges Forretningsudvalget, hvis investeringen udgør mere en 1/3 af afdelingens egenkapital.

Stk. 9: En afdeling kan oprette en støtteforening, hvis dette ønskes.

Stk. 10: Den enkelte afdeling bestemmer medlemskab af specialforbund under DIF. Beslutning herom afgøres af afdelingsbestyrelsen.

Stk. 11: Hvis en afdeling fusionerer med en anden forening, skal forsat medlemskab af foreningen godkendes af hovedbestyrelsen.

Stk. 12: En afdeling skal på afdelingens spiller-/klubdragt anvende kendetegn og farve på foreningens logo. Forretningsudvalget kan dog give dispensation.

Stk. 13: Hvis en afdelingsbestyrelse væsentligt overskrider de godkendte budgetter eller i øvrigt væsentligt tilsidesætter forpligtigelser i forhold til forretningsudvalget, kan Forretningsudvalget med almindeligt flertal sætte afdelingen under forretningsudvalgets administration. I denne situation skal der snarest indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til afgørelse af afdelingens fremtid.

Stk. 14: Hvis der på en generalforsamling ikke vælges en gyldig bestyrelse, overtage forretningsudvalget ledelsen af afdelingen. Over de kommende 3 måneder skal der arbejdes på valg af gyldig bestyrelse eller nedlæggelse af afdelingen. Forretningsudvalget kan forlænge perioden med 2 gange 1 måned, mens der arbejdes på en afklaring for den enkelte afdeling.

§ 12 Oprettelse, udmeldelse eller opløsning af en afdeling

Stk. 1: Oprettelse af en afdeling besluttes af hovedbestyrelsen og kræver vedtagelse med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer.

Stk. 2: Hvis 20 medlemmer ønsker oprettelse af den ny afdeling, skal hovedbestyrelsen kontaktes med henblik på godkendelse af hovedbestyrelsen.

Stk. 3: Hovedbestyrelsen er ansvarlig for indkaldelse til stiftende generalforsamling for ny afdeling. Såfremt der på den stiftende generalforsamling vælges en afdelingsbestyrelse og mindst 20 personer indmelder sig som aktive medlemmer inden 1 måned, er afdelingen stiftet som en ny afdeling under Stilling Idrætsforening.

Stk. 4: I en opstartsperiode kan aktiviteter køres i forretningsudvalgs regi.

Stk. 5: Hvis en afdeling ønsker at udmelde sig af foreningen eller at opløse afdelingen, kan dette kun ske efter, at spørgsmålet er forhandlet med hovedbestyrelsen, og beslutningen kræver vedtagelse på to på hinanden følgende afdelingsgeneralforsamlinger med mindst tre fjerdeles flertal på begge generalforsamlinger.

Stk. 6: Hvis en afdeling udmelder sig af foreningen, medtager afdelingen alle dens rettigheder og forpligtelser, dog tilhører retten til navn og logo forsat foreningen.

Stk. 7: Hvis antallet af kontingentbetalende aktive medlemmer i en afdeling kommer under 20 medlemmer, følges afdelingen tæt af Forretningsudvalget i den kommende periode på op til 15 måneder med henblik på at sikre et tilfredsstillende antal aktiver kontingentbetalende medlemmer. Afdelingsbestyrelsen og Forretningsudvalget kan i fællesskab beslutte, at afdelingen opløses. En eventuel formue indgår i så fald forretningsudvalget.

Stk. 8: I tilfælde af en afdelings opløsning tilfalder dens midler foreningen.

§ 13 Afholdelse af ordinær generalforsamling

Stk. 1: Ordinært generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned.

Stk. 2: Generalforsamling for forretningsudvalget og afdelingerne afholdes samlet. Afdelingernes forhold afholdes før forretningsudvalget forhold.

Stk. 3. Tidspunktet for ordinær generalforsamling fastsættes af hovedformanden, og forretningsudvalget indkalder til generalforsamlingen med mindst seks ugers varsel ved skriftlig meddelelse til afdelingsformændene og hovedbestyrelsens medlemmer.

Stk. 4: Afdelingsformændene skal med mindst fem ugers varsel informere medlemmerne omkring generalforsamlingen via mail fra medlemssystem suppleret med opslag på hjemmeside, Facebook eller på anden måde. Indkaldelsen skal indeholde tid og sted og foreløbig dagsorden.

Stk. 5: Hovedbestyrelsen kan selv fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen.

Stk. 6: Forslag fra afdelingerne til behandling på generalforsamlingen skal være forretningsudvalget i hænde senest tre uger før generalforsamlingen.

Stk. 7: Hvis medlemmer ønsker at fremsætte forslag til behandling på generalforsamling, skal det sendes til den pågældende afdelingsformand. Afdelingsformanden skal videresendes forslaget til hovedbestyrelsen senest tre uger før generalforsamlingen.

Stk. 8: På samme måde som for mødeindkaldelsen, udsender og meddeler forretningsudvalget senest to uger før mødet endelig dagsorden samt de tilhørende bilag. Afdelingsformændene skal straks informere medlemmerne omkring den endelige dagsorden på samme måde og via samme medie som indkaldelse til generalforsamlingen. Samtidig henvises til foreningens hjemmeside, hvor formændenes årsberetning og nøgletal fra regnskaber ligger til orientering senest 8 dage før generalforsamlingen.

Stk. 9: Adgang til afdelingsgeneralforsamlingen har alle afdelingens medlemmer, samt personer afdelingsbestyrelsen har inviteret. Stemmeret har alle medlemmer, der har været medlem af afdelingen i mindst to måneder og ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Alle medlemmer, som er fyldt 18 år, kan udøve medlemsrettighederne, herunder stemme på afdelingsgeneralforsamlingen. Stemmeretten for medlemmer under 18 år udøves af en forælder. Medlemmer af forretningsudvalget har med taleret adgang til at deltage i afdelingsgeneralforsamlingen.

Stk. 10: Det er alle aktive og passive medlemmer, der har taleret, og alle aktive medlemmer har stemmeret.

Stk. 11: En lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer. Hvert medlem har én stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 12: Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af hovedbestyrelsen. Dirigenten afgør spørgsmål om afstemninger. Dirigenten kan bestemme skriftlig afstemning.

Stk. 13: Beslutninger træffes ved almindeligt flertal, medmindre andet fremgår af disse vedtægter. Ved personvalg er den person valgt, der opnår flest stemmer.

Stk. 14: Valgbar til afdelingsbestyrelsen er ethvert medlem, der er fyldt 15 år, dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år. Forældre til medlemmer under 18 år er valgbare til afdelingsbestyrelsen. Valgbar er tillige personer indstillet af nuværende afdelingsbestyrelse; dog kræves medlemskab senest 1 måned efter valg.  Valgbar til forretningsudvalget og som revisor er ethvert medlem, der er fyldt 18 år. Tilsvarende gælder suppleanter.

Stk. 15: Forretningsudvalget sørger for, at der tages referat af generalforsamlingens beslutninger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten og det nyvalgte forretningsudvalg.

§ 14 Dagsorden for ordinær generalforsamling

Stk. 1: Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:

  • Valg af dirigent
  • Årsberetning (først afdelinger i alfabetiske rækkefølge efterfulgt af forretningsudvalget)
  • Aflæggelse og godkendelse af det reviderede årsregnskab for det forløbne år og budget for det kommende år (rækkefølge – se under pkt. 2)
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg til afdelingsbestyrelse (i alfabetisk rækkefølge)
    1. Valg af afdelingsbestyrelse (halvdelen hvert år)
    2. Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelse
  • Valg til forretningsudvalget
    1. Valg af formand (i lige år)
    2. Valg af kasserer (ulige år)
    3. Valg af øvrige forretningsudvalgsmedlemmer (halvdelen hvert år)
    4. Valg af suppleant til forretningsudvalget
  • Valg af en revisor for en 2-årig periode (i lige år) og revisorsuppleant for en 1-årig periode
  • Eventuelt

§ 15 Ekstraordinær generalforsamling

Stk. 1: Ekstraordinært generalforsamling afholdes, hvis hovedbestyrelsen ønsker det, eller hvis mindst en afdelingsbestyrelse kræver det.

Stk. 2: Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling kan til enhver tid indkaldes af afdelingsbestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af afdelingens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for afdelingsbestyrelsen fremsætter krav herom med angivelse af det emne, som kræves behandlet.

Stk. 3: Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter, at kravet er modtaget. Indkaldelse skal ske med mindst to ugers varsel. Reglerne om indkaldelsesmåde og generalforsamlingens gennemførelse gælder i øvrigt på samme måde som for ordinær generalforsamling; dog skal indkaldelsen indeholde endelig dagsorden med de indkomne forslag.

§ 16 Regnskab og revision

Stk. 1: Forretningsudvalget og afdelingernes regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 2: Forretningsudvalget og afdelingsbestyrelsen udarbejder årsregnskab. Regnskabet skal indeholde resultatopgørelse over driften samt status. Dette regnskab revideres og skal godkendes af generalforsamlingen.

Stk. 3: Regnskabet revideres af en på generalforsamlingen valgt revisor.

Stk. 4: Revisor skal hvert år i februar/marts måned gennemgå årsregnskabet og påse, at det er regnskabsmæssigt korrekt, og at indtægter og udgifter er udtryk for rimelige dispositioner. Revisor skal forsyne årsregnskabet med en påtegning. Revisor har til enhver tid adgang til at påse bogføring samt forretningsudvalgets og afdelingernes beholdninger.

Stk. 5: Sammen med årsregnskabet skal foreligge et af bestyrelsen godkendt budget for det kommende år.

§ 17 Tegningsret og hæftelse

Stk. 1: Foreningen tegnes af hovedformanden sammen med et forretningsudvalgsmedlem eller af to medlemmer af forretningsudvalget sammen med to øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer. Forretningsudvalget kan foretage alle dispositioner, dog skal køb, salg og pantsætning af fast ejendom godkendes af generalforsamlingen, ligesom lånoptagelse på mere end 50.000 kr. skal godkendes af generalforsamlingen.

Stk. 2: Forretningsudvalget kan meddele et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af foreningen.

Stk. 3: Forretningsudvalget hæfter for egne forpligtelser og hæfter ikke for afdelingers forpligtelser. En afdeling hæfter alene for egne forpligtelser og hæfter ikke for andre afdelingers eller forretningsudvalgets forpligtelser.

Stk. 4: Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. Hovedbestyrelsen og afdelingsbestyrelsesmedlemmer hæfter heller ikke personligt for disse forpligtelser.

Stk. 5: Væsentlige budgetoverskridelser på 50.000 kr. i såvel forretningsudvalg som afdelinger skal forelægges hovedbestyrelsen.

§ 18 Vedtægtsændringer

Stk. 1: Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Forslag til vedtægtsændring skal fremgå tydeligt af dagsordenen, hvor såvel nuværende og ønskede vedtægter tydeligt fremgår.

§ 19 Fusion

Stk. 1: Beslutning om foreningens fusion med en anden forening kræver vedtagelse på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Der skal mindst være seks uger mellem de to generalforsamlinger. Til vedtagelse af fusion kræves, at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger.

§ 20 Opløsning af foreningen

Stk. 1: Beslutning om foreningens opløsning kræver vedtagelse på to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger. Der skal mindst være seks uger mellem de to generalforsamlinger. Til vedtagelse af opløsning kræves, at mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for beslutningen på begge generalforsamlinger.

Stk. 2: På den afsluttende generalforsamling skal træffes beslutning om, hvilke almennyttige formål foreningens formue skal anvendes til. Ingen medlemmer kan få andel i formuen.

Stk. 3: Til at forestå opløsningen af foreningen vælger den afsluttende generalforsamling to personer til at gennemføre alle nødvendige dispositioner.

Stilling / 07-09-2020

Politikker

Hvad gør du I en kritisk situation?

Som spiller eller leder i SIF kan du komme i en situation, hvor der sker en alvorlig trafikulykke, der involverer spillere og ledere eller du kan stå i en situation, hvor en spiller, leder eller tilskuer bliver ramt af en pludselig opstået sygdom (kendt eller ukendt) eller en skade.

Disse situationer kan bringe tilskuere til hændelsen i krise. Hvordan handler du som leder: 1. ved alvorlige trafikulykker til og fra spillesteder 2. ved alvorlige og/eller livstruende ulykker i hallen/på udendørs anlæg Ad 1: Er spillere og/eller ledere fra SIF involveret i alvorlige trafikulykker skal en leder eller en anden person snarest muligt underrette Hovedformanden eller næstformanden i SIF. Formanden vurderer, om der er behov for at indkalde forretningsudvalget til et hastemøde for at aftale en handlingsplan.

I forbindelse med trafikulykker vil der som regel blive tilbudt de involverede hjælp via Falck eller sygehus. Ad 2: Den tilstedeværende træner/leder eller bestyrelsesmedlem er ansvarlig for at koordinere indsatsen, herunder aftale: Hvem der retter henvendelse til Falck Hvem der kontakter spillerens nærmeste pårørende – forældre bedes om straks at komme til stede. Hvis der er tale om børn/unge (under 18 år) skal der udpeges en voksen person, der samler de øvrige spillere og får dem på afstand af den person, der er kommet til skade. Sørg for at børnene/de unge bliver samlet og at der afsættes tid til at tale med dem om hændelsen. Få dem til at sætte ord på oplevelsen, vær til stede og lyt. Undgå unødig dramatisering af uheldet.

Når hændelsen er talt igennem, sendes børnene/de unge hjem. Et bestyrelsesmedlem fra den pågældende afdeling eller træneren tager kontakt til spilleren, der blev ramt af uheldet for at høre hvordan han/hun har det. Bestyrelsesmedlemmet eller træneren tager efterfølgende telefonisk kontakt til samtlige spilleres pårørende for kort at underrette om hændelsen og om hvordan spilleren har det. Hovedformand/næstformand i SIF og den pågældende afdelings formand skal underrettes om uheldet. Hovedformand/næstformand vurderer evt. i samarbejde med FU om der skal tilbydes de berørte spillere/trænere krisehjælp, alt afhængig af uheldets omfang. Hovedbestyrelsen afholder eventuelle udgifter til krisehjælp.

Samværspolitik:

MÅLSÆTNING:

Enhver – barn som voksen – der færdes i klubbens regi, skal omgå hinanden med gensidig respekt på en sådan måde, at alle til enhver tid kan dyrke deres fritidsaktivitet i trygge og harmoniske omgivelser.

Det er bestyrelserne for de enkelte afdelinger, der skal sikre, at målsætningen kan efterleves, ligesom de skal bidrage til, at der skabes en god dialog med såvel trænere, ledere, medlemmer som forældre.

INSTRUKTØRER/LEDERE:

SIF vil arbejde for, at klubbens instruktører/ledere:

  • skal være kvalificerede og motiverede
  • får tilbud om relevante kurser
  • får opbakning fra sin bestyrelse
  • er opmærksomme på børns trivsel
  • fungerer som naturligt bindeled mellem forening og forældre
OMGANGSFORM:

For at opnå en gensidig respekt og en god dialog er det vigtigt, at der i SIF hersker en god omgangsform.

Det vil sige:

  • at ingen anvender sjofle eller nedsættende tilråb/bemærkninger overfor hverken børn eller voksne, uanset den enkeltes baggrund, nationalitet eller eventuelle handicaps
  • at alle udviser god sportsånd
  • at alle udviser godt kammeratskab
  • at der arbejdes målrettet på at skabe et godt forældresamarbejde
TRYGHED/SIKKERHED:

De gode og trygge omgivelser i SIF regi bevares ved at have klare holdninger til overgreb på børn. SIF kan på ingen måde acceptere, at der i klubbens regi sker overgreb på børn og følgende skal medvirke til at forhindre sådanne.

Trænere/ledere:

  • skal forstå at et nej er et nej – også i leg
  • skal udvise respekt for børns blufærdighed ved omklædning og badning
  • skal sikre, at der altid deltager mindst 2 ledere på ture med overnatning
  • skal aflevere en børneattest (trænere for børn under 15 år)
  • skal være bekendt med og overholde skolelærerparagraffen: Straffelovens § 223: Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år. Stk. 2 Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.
KOMMENTAR:

Når man er træner eller instruktør for et hold, har man fået betroet de pågældende til undervisning. Det er altså ulovligt for en træner eller instruktør at have samleje med en person under 18 år, som man er træner elle instruktør for. Andre former for seksuel omgang er også ulovlige – det står i straffelovens § 224.

Det har ingen betydning for lovligheden at partneren selv er villig eller måske selv opfordrer til seksuelt samvær.

ALKOHOL:

SIF ønsker at medvirke til, at børn og unge har et sundt forhold til alkohol og hermed forebygge et senere misbrug.

Det betyder, at:

  • ingen børn og unge under 18 år må nyde alkohol på ture arrangeret af SIF
  • der ved specielle arrangementer, f.eks. afslutninger der afvikles i SIF regi, kan unge mellem 15 og 18 år med forældrenes skriftlige accept nyde alkohol
  • træner/holdleder for det pågældende hold skal være til stede og har ansvaret for holdets spillere under hele arrangementet
  • der altid skal være voksne til stede ved arrangementer i SIF regi
  • trænere og ledere skal være opmærksomme på børn og unges forhold til alkohol
  • Stilling Hallens Cafeteria overholder gældende lovgivning med hensyn til udskænkning/servering af alkoholiske drikke, hvilket p.t. ikke er tilladt for unge under 18 år.

Hvis du som barn eller forælder har problemer i forhold til dine aktiviteter i SIF, er usikker eller bare har spørgsmål, kan du altid henvende dig til træneren eller afdelingens formand, hvis navn og telefon findes på SIF’s hjemmeside www.stilling-if.dk.

HANDLINGSPLAN:

For at forebygge seksuelle overgreb mod børn skal alle trænere/ledere/holdledere, der har ansvaret for børn og unge under 15 år give samtykke til, at SIF indhenter en børneattest hos Rigspolitiet. Oplysninger på børneattesten vedrører overtrædelse af straffelovens § 222, jvf. §§ 224 og 225 og § 235 samt (om) overtrædelse af §§ 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år.

Børneattesten indeholder oplysninger om domme og tiltalefrafald som rækker ganske langt tilbage i tiden. I visse tilfælde slettes oplysningerne først, når person fylder 80 år. §§ 222, 224 og 225 – samleje eller anden kønslig omgang med børn under 12 år § 235 salg eller anden udbredelse, køb eller besiddelse af børnepornografiske billeder eller film § 210 samleje eller anden kønslig omgang med søster eller bror eller slægtning i nedstigende linie – medtages kun på attesten hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. § 232 blufærdighedskrænkelse – kun oplysninger som vedrører børn under 15 år.

Børneattesten indeholder ikke oplysninger om den såkaldte skolelærerparagraf – straffelovens § 223. Hvis en person ikke vil give sit samtykke, skal pågældende meddeles, at han/hun ikke kan være træner/holdleder/leder i SIF for børn under 15 år. Hvis en person, der bliver indhentet oplysninger om, har en afgørelse på sin børneattest, skal pågældende bortvises fra klubben.

Afdelingens formand sørger for at indhente samtykke til at indhente oplysningerne. Samtykkeerklæringen afleveres til hovedformanden, der indhenter attesten hos Rigspolitiet. Attesten opbevares hos hovedformanden i aflåst skab. Alle oplysninger betragtes som fortrolige oplysninger mellem den enkelte leder/instruktør/træner og idrætsforeningen.

MISTANKE OM OVERGREB:

Hvis der opstår mistanke om seksuelle overgreb mod et barn, er det vigtig at være bevidst om, at det kan få voldsomme konsekvenser for alle involverede, såfremt det viser sig, at mistanken er grundløs. Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft.

Der er ingen sikre tegn, som kan fortælle om et barn har været udsat for seksuelle overgreb, ligesom pædofile ikke har særlige kendetegn.

Alle, der omgås børn og unge, kan være opmærksom på:

  • om en træner eller leder har en tendens til at isolere sig med et eller flere børn
  • om en træner eller leder har børn overnattende
  • om en træner eller leder har børn der kommer i hjemmet
  • om en træner eller leder er særligt følelsesmæssigt eller kropsligt engageret i et eller få andre børn
  • om en træner eller leder ofte henter og bringer et eller få børn til og fra træning
  • om en træner eller leder altid har en forklaring på hvorfor lige netop han/hun ikke behøver følge de fælles spilleregler

Ovennævnte er kun eksempler på, hvilke forhold der bør føre til en skærpet opmærksomhed. Vær opmærksom på, at der ikke behøver at være tale om pædofili.

Ledere/trænere og andre der kommer i tvivl, skal handle som følger:

  • skriv dine observationer ned med angivelse af tidspunkter (dato/klokkeslet)
  • vær diskret
  • kontakt hovedformanden for SIF
  • hovedformanden kontakter relevante parter for anonymt råd og vejledning (politi eller kommune)
  • hovedformanden og næstformanden orienterer den mistænkte
  • der udarbejdes skriftlig konklusion på mødet med klare aftaler om det videre forløb
  • senest efter 2 dage skal der tages stilling til det videre forløb, hvorefter den mistænkte og anmelderen orienteres herom hvis mistanken viser sig at være grundløs tager hovedformanden og næstformanden sammen med afdelingens bestyrelse stilling til, om, hvordan og under hvilke forhold den mistænkte kan fortsætte i SIF regi
  • hvis der er grundlag for politianmeldelse, skal det ske hurtigst muligt – hovedformanden er ansvarlig herfor
  • barnets forældre underrettes om anmeldelse og henvises til at søge hjælp hos kommunen
  • foreningens medlemmer og forældre med tilknytning til foreningen orienteres om anmeldelsen pr. brev
  • den lokale dagspresse orienteres om anmeldelsen – kun hovedformanden udtaler sig til journalister
KONSTATERET OVERGREB:

Såfremt det konstateres at et barn i SIF har været udsat for et seksuelt overgreb, skal der ske følgende:

  • henstil at ingen udover den presseansvarlige udtaler sig til pressen om sagen.
  • hovedformanden og i hans/hendes fravær næstformanden kontaktes
  • hovedformanden/næstformanden underretter barnets/børnenes forældre
  • sagen må herefter ikke drøftes med andre og under ingen omstændigheder de implicerede børn, da det kan forstyrre politiets undersøgelser
  • hovedformanden/næstformanden indgiver politianmeldelse, orienterer barnets/børnenes forældre om anmeldelsen og vejleder om at der kan søges hjælp hos de sociale myndigheder
  • hovedformanden/næstformanden underretter de sociale myndigheder • kun hovedformanden udtaler sig til journalister
  • der udpeges en kontaktperson, som foreningens medlemmer og forældre kan rette henvendelse til for at få hjælp
  • forældre til barnet/børnenes holdkammerater orienteres om sagen på et møde – øvrige medlemmer orienteres pr. brev

Sådan finder du os

Sådan finder du de forskellige afdelinger:

Sådan finder du os i Stilling og omegn: