Ses vi til pickleball?

Lørdag den 28. september kl. 11-12 starter vi endelig med pickleball i Stilling Hallen igen – og vi GLÆDER os!

Det er både for børn og voksne, så kig meget gerne forbi. Vi har alt udstyr, bare husk indesko og drikkedunk.

OBS: Onsdag den 2. oktober starter vi desuden pickleball for børn fra 15:00-16:00. Det kører hver onsdag (når skolen er åben) indtil midt april 2025. Fra uge 43 vil soffens børn være velkommen til at deltage i at spille pickleball.

Men hey, hvad er pickleball?
Pickleball er er en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden. Det er en ketsjersport, der spilles med en let bold og et paddle (som et hårdt bat), som blev opfundet i USA for over 50 år siden.

Pickleball spilles på en bane i badmintonstørrelse og et tennis-lignende net og bruger elementer fra andre ketjser/bat spil som tennis, squash, badminton og bordtennis. Det spilles både som single og double.

Det er et sjovt og socialt spil for alle niveauer og aldre. Og så er det utrolig let at komme i gang med at spille pickleball, da man hurtigt får styr på det basale.

Se evt. mere her: https://tennis.dk/pickleball/hvad-er-pickleball/

VI SES I HALLEN!
Mvh Peter, Stilling Tennis